Psykisk Førstehjælp
Et kursus i Psykisk Førstehjælp har til formål at øge befolkningens viden om psykiske sygdomme og kriser. Så vil man have mod til handle, når man står over for et menneske med psykisk sygdom.
Psykisk sygdom er et stigende problem
WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme – både for den enkelte og for samfundet. En række udenlandske undersøgelser på, at 20% af befolkningen i løbet af et år vil have symptomer på psykisk sygdom, hvilket i Danmark svarer til 700.000-800.000 personer.
Selvom hver femte af os i løbet af et år vil blive ramt af psykiske problemer, så er den almindelige danskers viden om disse sygdomme fortsat begrænset.
Psykiatrifonden tilbyder tre typer af kurser i Psykisk Førstehjælp for at gøre danskerne bedre i stand til at håndtere mennesker, som er ramt af psykisk mistrivsel eller en krise. Initiativet har som overordnet formål at tilskynde til, at mennesker med psykisk sygdom får den bedst mulige støtte og hjælp så tidligt som muligt.
Kurser
Psykisk Førstehjælp til unge er et kursus målrettet voksne, som er i kontakt med unge (13-25 år) i hverdagen, fx lærere, mentorer, forældre m.fl. Fokus på dette kursus er på unges generelle udvikling og hvordan psykiske sygdomme og kriser viser sig hos unge, og hvordan man som voksen kan støtte og hjælpe unge, som er i mistrivsel bedst muligt.
Rekordmange unge har det svært. Mobning, angst, pres i forhold til uddannelse og sociale medier er bare nogle af de udfordringer, der bidrager til, at mange unge mistrives. Forældre, lærere, mentorer, trænere m.fl. kan ofte se, at de har det svært, men de ved ikke, hvordan de kan hjælpe bedst muligt.
Der er behov for, at du har kompetencerne
Forskning viser, at psykisk sygdom ofte starter i ungdommen eller i den tidlige voksenalder. Det er påvist, at halvdelen af alle, der bliver ramt af psykisk sygdom bliver syge inden de fylder 18 år (National Survey of Mental Health and Wellbeing 2007).
Når en ung får en psykisk sygdom, kan det påvirke hans eller hendes muligheder for at gennemføre en uddannelse, at blive etableret på arbejdsmarkedet og danne gode sociale relationer. Psykisk sygdom kan med andre ord påvirke hele personens livsforløb. Det er derfor helt afgørende, at personens mistrivsel opdages tidligt, og at den fornødne hjælp og behandling etableres.
Få tryghed til at handle
Kurset er evidensbaseret og bliver anvendt i 22 lande verden over.
På kurset får du viden om de mest udbredte psykiske sygdomme og kriser, som rammer unge. Du får kompetencer til at handle, når du står over for en ung, som viser tegn på psykisk mistrivsel. Du lærer at genkende tegn og symptomer på psykiske sygdomme og kriser, og du får kendskab til, hvor den unge kan få relevant professionel hjælp.
Du får tryghed til at handle, og du kan være med til at hjælpe den unge til at få en hurtigere recovery og forhindre, at en reel psykisk sygdom udvikler sig.
Målet med Psykisk Førstehjælp til unge er, at flere unge, som er i mistrivsel, bliver hjulpet tidligere og bliver mødt med større forståelse. Flere voksne skal have redskaber til at tage hånd om unge, som viser tegn på psykisk sygdom eller krise.
Du bliver ikke uddannet terapeut, men du får helt konkrete redskaber til at lytte, berolige og reagere hensigtsmæssigt i krisesituationer.
Hvad gør man, når en kollega, en ven, et familiemedlem eller en tilfældig person på gaden rammes af psykisk sygdom eller oplever en akut psykisk krise? Ofte for lidt. Et kursus i psykisk førstehjælp har til formål at øge din viden om psykisk sygdomme og kriser samt give dig mod til at handle, når du står over for et menneske med psykisk sygdom.
Psykiske sygdomme er blandt de mest belastende sygdomme – både for den enkelte og for samfundet. Derfor skal den danske befolkning lære at yde psykisk førstehjælp.
Berøringsangsten skal mindskes, da den i sig selv kan give uhensigtsmæssige reaktioner. Det er med andre ord helt centralt, at vi alle reagerer, hvis vi møder en medborger, pårørende eller klient, der har brug for psykisk førstehjælp.
Målet med Psykisk Førstehjælp er, at flere mennesker med psykiske problemer bliver hjulpet tidligere og bliver mødt med en større forståelse.
Psykisk førstehjælpskursus
Målgruppen for et kursus i Psykisk Førstehjælp er dig, som til daglig er i berøring med mange mennesker, og som mangler generel viden om psykiske sygdomme og håndtering af psykiske kriser. Disse kan være fagpersoner som eksempelvis socialrådgivere, ejendomsfunktionærer, sagsbehandlere og personer, som arbejder i frivilligorganisationer med rådgivning og/eller borgerkontakt. Det kan også være private som pårørende til personer med psykiske sygdomme.
Kurset er altså ikke målrettet personer, som i forvejen arbejder med mennesker med psykisk lidelser, og som har stor viden inden for dette, da kurset ikke sigter mod at opkvalificere denne gruppe. Her anbefaler vi i stedet nogle af Psykiatrifondens andre kurser, som er målrettet fagprofessionelle.
Tryghed til at handle
På et Psykisk Førstehjælpskursus får du viden om psykiske sygdomme og kriser, og får kompetencer til at handle, når de står over for et menneske, som viser tegn på psykisk mistrivsel.
På kurset lærer du ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Men derimod bliver du i stand til at genkende forskellige symptomer, der knytter sig til forskellige sygdomme og psykiske kriser. Samt hvordan du hjælper og guider en person, så han eller hun kan opsøge en passende behandling eller anden form for støtte.
Et evidensbaseret program
Indsatsen tager udgangspunkt i et velafprøvet og veldokumenteret koncept.
Programmet Psykisk Førstehjælp er baseret på erfaringer og undersøgelse fra Australien, hvor en gruppe af psykiatere, sygeplejersker, patienter, pårørende, redningsfolk og forskere udviklede programmet Mental Health First Aid i 2001. Det er siden udbredt til 22 lande.
De videnskabelige undersøgelser fra Danmark peger på følgende effekter af kurset:
- Psykisk Førstehjælp forbedrer deltagernes mulighed for at genkende psykiske problemer
- Psykisk Førstehjælp reducerer deltagernes afstandstagen til mennesker med psykisk sygdom
- Psykisk Førstehjælp giver deltagerne større selvsikkerhed i forhold til at hjælpe mennesker med psykiske vanskeligheder
- Psykisk Førstehjælp fremmer hjælpeindsatser, og mange deltagere har efterfølgende oplevet konkrete situationer, hvor kurset i Psykisk Førstehjælp hjalp dem til at handle bedre, end før de havde taget kurset
Et kursus i Psykisk Førstehjælp giver jer viden om og konkrete værktøjer til, hvordan I kan støtte og hjælpe en kollega eller medarbejder, der oplever mistrivsel eller er i en krise. Kurset er for arbejdspladser en investering i mindre sygefravær, sundere arbejdsmiljø, større effektivitet og fastholdelse af medarbejdere.
Sæt fokus på mental sundhed og mindsk sygefravær
Mentalt sunde mennesker er gladere, mere engagerede og mere produktive. Derfor ser flere og flere virksomheder vigtigheden i at fremme mental sundhed og forebygge psykisk sygdom og stress på arbejdspladsen.
Hver femte dansker rammes i løbet af deres arbejdsliv af psykisk sygdom såsom angst eller depression – eller stress. Mentale helbredsproblemer er årsag til en betydelig del af det samlede sygefravær i befolkningen. Psykisk sygdom og stress har store konsekvenser for det enkelte menneskes livskvalitet og arbejdsevne – og for arbejdspladsen. Samtidig er psykisk sygdom på mange arbejdspladser forbundet med stort tabu, og mennesker, der er ramt af en psykisk sygdom, oplever ofte at føle sig stigmatiseret og fremmedgjort på deres arbejde.
Et kursus i Psykisk Førstehjælp er for arbejdspladser en investering i mindre sygefravær, bedre fastholdelse af medarbejdere, større effektivitet og ikke mindst et sundere arbejdsmiljø, hvor medarbejdere ved, hvordan de skal handle, hvis de selv bliver ramt af psykiske symptomer, eller de er bekymret for en kollega.
Få en systematisk og evidensbaseret tilgang til håndtering af mistrivsel og psykisk sygdom
Med Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen vil I øge jeres virksomheds og ansattes viden om psykiske sygdomme, så I kan spotte tidlige tegn på mistrivsel og psykisk sygdom. I får konkrete værktøjer til, hvordan man handler overfor mennesker, der er i psykisk mistrivsel og/eller i krise, så han eller hun kan få hjælp hurtigere og dermed mindske risikoen for sygemelding.
Vi bruger mange timer på vores arbejde hver eneste dag. Det er derfor vigtigt, at vi har viden og kompetencer til at hjælpe, når vi står over for en medarbejder eller kollega, som har psykiske problemer. Mange vil gerne hjælpe, men de er bange for at gøre ondt være – eller også ved de ganske enkelt ikke, hvordan de skal agere.
Målgruppe
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle arbejdspladser, hvor medarbejderne er i daglig kontakt med mennesker – både kollegialt eller i borger- og kundekontakt.
